Refugium Upernavik
I forbindelse med restaureringen af bygningerne i den gamle bydel, blev det af kommunalbestyrelsen vedtaget, at det gamle bødkerværksted skulle indrettes som kunstnerbolig. Bygningen har lige siden opførelsen i 1848 været hjemsted for håndværk: I 1800-tallet var det bødkeren, der her fremstillede tønder til oplagring og transport af olier fra sæler og hvaler. Senere hen har bygningen været hjemsted for bageren, der benyttede huset til fremstilling af div. lækkerier.
Huset står i dag, efter renoveringen, med sit oprindelige ydre - deriblandt det meget karakteristiske spidse tag.
Indvendigt finder man en moderne lille lejlighed med én stue, et soveværelse, køkken og bad/toilet. Huset er ideelt for 1-2 personer, men kender man hinanden godt, kan man også være flere.
Det er således meningen, at kunstnere, der kommer for at bo i refugiet, skal kunne have komfortable og hyggelige omgivelser og dermed have de bedste forudsætninger for at arbejde med kunst eller evt. forfatterskab.
Upernavik er hovedbyen i kommunen, som i dag tæller 11 større eller mindre bygder. Det traditionelle fangererhverv har indtil 1980´erne været hovednæringsvejen for kommunens borgere. I 1980´erne har dette billede dog vendt sig og man ser således nu, at hellefiskeriet over alt fører en langt højere levestandard med sig. Inde i selve Upernavik by, hvor refugiet jo befinder sig, ser man stadig overgangen fra fanger til fisker: Hunde og snescootere har hver deres fordele og ulemper, men de trækker begge den traditionelle slæde om den så er belæsset med sæler eller hellefisk. Boligerne i byen vidner også om tidernes skiftende krav til husstørrelse og komfort.
Disse kontraster mellem ældre og nyere tid afspejles på mange forskellige måder, men også i naturen ses store kontraster: Kridhvide isfjelde og gråsorte gnejs- og basaltklipper udgør sammen med havet størstedelen af udsigten. Vegetationen er sparsom, men farverig når man ser godt efter mellem klippestykkerne. Den største kontrast udgøres dog af det højarktiske klimas årstider: Tre måneder om sommeren forsvinder solen ikke under horisonten, men lader derimod folk være fuldstændig herre over døgnet. Mange får i denne tid byttet om på dag- og nattimer – men hvad, det gør jo heller ikke noget, når blot man når i butikken inden lukketid!
I modsætning til sommertiden ligger vintermørket for mange sydlændinge og lurer som en fæl og grufuld tid. Når man først har vænnet sig til det, er det en fredelig og rolig tid, hvor man kan få tid til at fordybe sig i de ting, man ofte ikke får tid til ellers. Månen er i denne periode en vigtig lyskilde, når man færdes ude på isen og over det hele udfoldes en stjernehimmel, som kun findes under den arktiske nat.
